Individuel terapi til bonusmor
En af de sværeste roller i den sammenbragte familie er bonusmoderens. Rigtig mange kvinder oplever følelsesmæssige vanskeligheder i rollen og har svært ved at balancere alle de behov, der er i den sammenbragte familie.
Der findes ikke et quick-fix
Der er ikke noget quick-fix eller én løsning, der rummer alle sammenbragte familier og bonusmødre. Derfor vil et forløb tage udgangspunkt i dig og din specifikke familiesituation.
Vi taler forventninger og indstilling til familien og gennemgår, hvordan du og I kan tilrettelægge jeres familieliv, så I minimerer konflikter.
De forbudte følelser
Mange bonusmødre taler om "forbudte følelser", og dem kender du sikkert også. I et terapeutisk forløb er ingen følelser forbudte, tværtimod. Vi taler åbent om, hvordan det er at være dig, og hvilke problemer du støder på i din familie, og vi vil typisk arbejde på det, der står i vejen for, at du kan være en tydelig voksen for dig selv - og ikke mindst for børnene i jeres sammenbragte familie. Tydelighed er i alles interesse.
Hvor meget må jeg blande mig?
Problemerne opstår meget tit omkring spørgsmålet: Hvor meget kan jeg egentlig tillade mig at blande mig som bonusmor? Når først den tvivl er der, bliver strategien for mange bonusmødre at trække sig. Og jo mere man trækker sig, des mindre indflydelse har man, og så opstår der desværre tit en følelse af at være udenfor. Den gode nyhed er, at der er tit noget, du kan gøre, men det kræver at vi undersøger til bunds, hvornår det er svært at være dig i din familie - hvornår du trækker dig og hvorfor. Vi kommer helt sikkert til at kigge på din måde at sætte grænser på, det er faktisk uundgåeligt at arbejde med i en sammebragt familie.
Måske genkender du nogle af følgende problemstillinger:
- Hvor meget kan jeg være med til at opdrage?
- Jeg føler mig udenfor, hvad gør jeg?
- Hvor meget har jeg at sige ift. ferier, fødselsdage og helligdage?
- Er det okay, at jeg trækker mig nogle gange?
- Hvordan kan jeg sig fra på en konstruktiv måde?
- Hvad gør jeg, når jeg nogle gange føler mig overvældet over min sammenbragte familie?
- Hvordan kan jeg bedst være en støtte for hans børn, uden at de får "for meget"?
- Hvordan skal jeg forholde mig til, at hans børn ikke spørger mig/lytter til mig?
- Hvad gør jeg, hvis kommunikationen med hans eks-partner er svær?
Jeg kender problematikken
Jeg er selv bonusmor gennem 18 år til tre voksne bonusbørn. Da bonusbørnene var mindre, etablerede jeg og en anden bonusmor en samtalegruppe, "bonusmorgruppen", hvor vi i trygge og fortrolige rammer kunne drøfte vores roller og give hinanden sparring, empati og lyttende ører. Her blev det tydeligt for mig, hvor givtigt det var at have et sted, hvor jeg kunne tale om min rolle som bonusmor med nogle, som forstod mig, og her opstod ideen til terapi for bonusmødre.
Oplever du problemer i din familie, kan et samtaleterapeutisk forløb hjælpe dig (og dermed også din familie) til større forståelse og færre konflikter.