top of page
Forfatters billedeAnnika Lillelund Fauli

Kender du din autopilot?

Opdateret: 4. apr. 2022

Vi bliver påvirket af vores omgivelser gennem hele livet. Som små børn er vores skæbne bestemt af de omsorgspersoner, vi har i vores liv. Vi indlærer meget tidligt ”måder” eller strategier at fungere og (over)leve på i det liv, vi nu engang er havnet i. Vi spiller ubevidst roller, så vi sikrer os mest mulig omsorg og kontakt fra vores omsorgspersoner.

Hvilken rolle havde du?

Måske skulle du som barn være dygtig eller ansvarlig? Måske fandt du hurtigt ud af at være usynlig? Måske fik du at vide, at du ikke skulle græde eller gå på dit værelse til du blev ”god igen”? Måske kunne du slet ikke få dine forældres opmærksomhed pga. misbrug, psykiske problemer eller sygdom hos dem?

Uanset hvilken form for omsorg og kontakt vi har haft i vores barndom, går vi som voksne rundt med ”rester” af de her gamle måder at opføre os på. Det er blevet til sår, skabt af væremåder som gav mening engang, men ikke tjener os længere. Det der gav tryghed/omsorg/opmærksomhed dengang, virker ikke længere, men er blevet til sår, som kan bryde op og smerte i vores nuværende relationer, og på den måde forhindrer de os tit i, at vi kan udfolde os og føle os tilpas med andre mennesker og ikke mindst i os selv.


Det er ikke mærkeligt. Tværtimod er det helt naturligt. Vi kan alle sidde fast i mønstre, som spænder ben for os i voksenlivet. Det er ikke noget, vi gør med vilje, for gjorde vi det, kunne vi jo beslutte at ændre på det. Så vi handler tit ubevidst, som en autopilot vi slet ikke kender til.


Alligevel kan mange af os mærke:

- når vi sidder fast i opslidende mønstre

- når vi løber panden mod muren samme sted

- når vi har samme type af konflikter igen og igen


For det det er opslidende at leve på den måde. Den gode nyhed er, at der er en vej videre. I det terapeutiske rum tager vi udgangspunkt i dig og i dine udfordringer. Vi lukker stille og roligt op, og sammen kan vi få sorteret ud i det, der ikke længere er gavnligt og hilse nye og vækstorienterede sider i dig frem. De er der. Vi skal bare finde dem. Vejen er nok ikke lige ud ad landevejen, men vi finder vejen sammen, så du kan være i verden, som DU skal.





Comments


bottom of page