top of page

Psykoterapeutisk behandling
- et vigtigt skridt på vejen

Psykoterapi er en samtaleterapeutisk behandlingsform, hvor du får hjælp til dine følelsesmæssige udfordringer.

 

Der kan være perioder i dit liv, hvor du oplever svære følelser, modløshed, angst eller kriser. Det er helt naturligt, for sådan er livet også. Sidder du fast, havner du i samme type konflikt igen og igen eller har du udfordringer, du ikke kan håndtere, kan et samtaleforløb hjælpe dig. 

Gennem et terapeutisk samtaleforløb får du hjælp til at opdage og udforske dine følelsesmæssige udfordringer. Du vil nok have en grund til at starte psykoterapi, og denne grund tager vi udgangspunkt i i samtalerne. Det kan være en psykisk problematik eller forskellige former for ubehag - enten meget konkret, andre gange diffust og lidt uforståeligt og uforklarligt. 

Det kan være opslidende at løbe panden mod muren samme sted eller have samme type af konflikt igen og igen - og det kan larme så meget i dit liv, at det står i vejen for at opleve kærlige relationer, ligeværdighed, tydelighed og autenticitet.

Psykoterapi er for dig, der oplever eksempelvis:

- Livskriser (skilsmisse, sygdom, fyring etc.)

- Angst

- Depression og svære tanker

- Sorg

- Lavt selvværd

- Meningsløshed, tomhed

- Ensomhed

- Problemer med grænsesætning

- Parforholdsproblemer

- Problemer med intimitet og sex

Er du i tvivl, om psykoterapi er noget for dig, er du velkommen til at bestille en gratis forsamtale, så vi kan tale om dine muligheder. Det er det første skridt mod at skabe forandring. ​​​​

bottom of page