top of page

Intensivt forløb for bonusmødre
4 mandage i maj 2022

Nyt tilbud 

Lige nu har du mulighed for at få 4 mandage i selskab med andre bonusmødre, som kender udfordringerne i den sammenbragte familie. 

 

Er du også blevet overrasket over, hvor svært det er at leve i en sammenbragt familie?
Savner du et sted, hvor du kan tale om de svære følelser, der ligger i bonus,- pap,-ekstramor- rollen? 

 

Hvad?

Dette gruppeforløb er til dig, som er bonusmor i en sammenbragt familie, og som ikke altid synes, det er lige let. Det er til dig, som ikke har nogle at tale med om dine følelser og tanker - og godt kunne bruge det. Og denne gruppe er også til dig, som vælger at gøre noget i stedet for at lade stå til. 

I denne gruppe deler vi tanker, refleksioner og erfaringer med hinanden, så vi kan alle kan blive klogere på, hvordan vi kan være i og trives i vores sammenbragte familie. Denne gruppe giver dig et forum, hvor du godt må have det, som du har det, og hvor ingen følelser er forkerte. 

Når du vælger at bruge kræfter på din rolle i familien, vælger du samtidig at bruge kræfter på din sammenbragte familie, og det kommer ikke dårligt igen. Du vil sikkert opleve, at din relation til dine bonusbørn og din partner bliver bedre og konflikterne mindskes, i takt med at du bedre og bedre forstår dynamikken i jeres familie. 

 

Gruppen afholdes af mig, eksamineret psykoterapeut og forfatter til Skilsmissens ABC, Annika Lillelund Fauli og gennem de fire gange vil jeg holde et oplæg med emner, som jeg jævnligt støder på i min klinik, hvor jeg arbejder med bonusmødre og sammenbragte familier:

1.    Bonus. Pap. Stedmor – hvem (og hvad) er du i din familie?

2.    Eks’en – hvordan er vores samarbejde?

3.    Ferier og højtider

4.    Svære følelser ift. bonusbarnet – hvordan håndterer jeg det?

 

Datoer, tid og sted:

1. 9/5 kl. 17-19

2. 16/5 kl. 17-19

3. 23/5 kl. 17-19

4. 30/5 kl. 17-19

 

Gruppen afholdes i min klinik ”Lillelund & Eldevig Psykoterapeutisk Klinik” i Skt. Peders Stræde 39 i København K. 

 

Pris

Du får alle 4 gange for 1000,-

Du betaler for hele forløbet og kan således ikke vælge en enkelt gang ud. 

Beløbet kan deles op i to dele á 500,-.

Ønsker du en plads i denne gruppe, så skriv en mail til mig på annikalillelund@yahoo.com

Ved venteliste henviser jeg til mit næste gruppeforløb, som starter op i august 2022 - læs om dette HER.

Original.png
Grupperum 2.jpeg
bottom of page